Alt for meget mad ender aldrig på tallerkenen. Faktisk smider hver dansker 47 kg mad ud om året. Det er både dyrt og trist for den gode mad og vores klima. Så hvad kan du gøre for at spise op og nyde hver eneste bid? Tøm køleskabet, så intet bliver gemt eller glemt. Brug dine rester, planlæg aftensmaden flere dage frem og fyld kurven med varer fra Red maden-køleren i vores butikker. Læs med og få tips og inspiration til mindre madspild i hverdagen.
Når du står foran køleskabet
Det kan være svært at finde inspirationen, når man kigger ind i køleskabet. Derfor laver man de samme retter til aftensmad. Man glemmer ofte den halve aubergine eller de kogte kartofler fra i går. Så brug resterne i køleskabet. Al mad skal spises og ikke spildes.
Når du køber ind
Selv de små valg, vi træffer med indkøbskurven, kan gøre en stor forskel for klimaet. Derfor har vi madansvarlige løsninger i vores butikker, de er med til at stoppe madspild og giver lyst til at spise mere klimaglad mad.
Når du har spist
Når aftensmaden er overstået, og der er mad til overs, kan resterne gemmes og bruges i nye retter. På den måde får vi mere ud af vores køleskab og undgår madspild.
I Coop bruger vi de grøntsager, der har udseendet imod sig og ofte bliver fravalgt i butikken. De kan nemlig gøre gavn i vores mange færdigretter, hvor de som snittet, hakket, most eller revet er helt perfekte og giver masser af god smag. Fx i vores C-salater og i de lækre retter fra Planteslagteren. Det er mindre madspild fra første bid.
Et hak bedre for klimaet
Svampe, der vokser sig for store til at sælge, bliver ofte sorteret fra. Men så alligevel ikke. De bliver nemlig til lækre svampebøffer fra Planteslagterne, der laver god vegansk mad af ”forkerte” grøntsager.
Lækre røde bøffer
FRANKLY JUICE producerer og sælger koldpresset økologisk frisk juice. Den resterende pulp, dvs. overskudsgrøntsager, videregives til ROOTLY. ROOTLY upcycler grøntsagskødet (pulp) og bruger det som hovedingrediens i rødbedebøfferne.
Få gulerødderne i de bedste falafler
FRANKLY JUICE producerer og sælger koldpresset økologisk frisk juice. Den resterende pulp, dvs. overskudsgrøntsager, videregives til ROOTLY. ROOTLY upcycler grøntsagskødet (pulp) og bruger det som hovedingrediens i gulerodsfalafler.
Ikke for skæv til salaten
Er spidskålene lidt for skæve, så får de ikke en chance på vores grønne hylder. Det får de til gengæld i vores C-salater, hvor de snitter sig ned i den ene sprøde pose efter den anden.
Skal du spise mere klimaglad mad for færre penge, så prøv madlykken med en pose fra Too Good To Go. Dem samarbejder Coop nemlig med. Det betyder, at du kan købe god mad til stærkt nedsatte priser. Du skal bare hente Too Good To Go-appen, købe posen på forhånd og glæde dig til at hente den i butikken.
I Coop har vi en aftale med Stop Spild Lokalt, der giver overskudsmad fra vores butikker videre til sultne maver i lokalområderne. Hvert år donerer Coop tonsvis af gratis julemad til familier, der havde svært ved at klare julen økonomisk.
Er der pasta, kartofler, grønt, lidt kød eller andet godt tilbage fra aftensmaden? Så gem det hele til i morgen og glæd dig til at gøre kål på resterne uden at få sved på panden. Kold pasta kan hurtigt give fylde i en ny salat, og stegt kød kan nemt ryge på middagsbordet igen i stedet for i skraldespanden.
I en travl hverdag kan det være svært at tænke på mindre madspild, når alle er meget sultne derhjemme. Derfor har vi gjort det nemmere for dig og samlet 12 tips, der er gode at have ved hånden, når du handler eller planlægger ugens indkøb. Kig med og få smag for mindre madspild.
1. Lav madplan ud fra, hvad du har derhjemme
2. Tjek køleskab og fryser, inden du handler
3. Tjek Red Maden køleren i vores butikker og spar penge
4. Køb frugt stykvis og færdigsnittet grønt, du nemt får spist
5. Frys fx kød, pålæg, brød, ost og smør i mindre portioner
6. Frys grøntrester ned og brug dem senere i gryderetter
7. Tag rester med på madpakken eller frys dem ned
8. Lav mad til flere dage og frys ned i mindre portioner
9. Brug stokken fra fx broccoli i kartoffelmos og supper
10. Frisk trætte grøntsager op med en time i iskoldt vand
11. Tag mindre på tallerkenen (du kan altid tage mere)
12. Se, snus og smag på maden, før du smider noget ud
Det er så fjollet, når vi smider så meget mad ud, for når mad ender som skrald, går det ud over klimaet og pengepungen. Men vi kan altså skrue ned for spildet, hvis vi lærer af hinandens gode vaner.
Derfor er Coops medlemmer og Coops grønneveje.dk gået sammen om at lave madspildsbogen ”Red maden – Tips til mindre madspild” - og den kan du også få ganske gratis.
Hvor meget mad smider Coop ud?
Coops madspild udgør 1,4% af vores omsætning
Hvad gør Coop for at reducere madspild?
I Coop arbejder vi med en bred vifte af initiativer, der sikrer at vi forebygger madspild i alle led af vores værdikæde. På de indre linjer arbejder vi hele tiden med at optimere vores bestillingsprocedurer og systemer. I vores butikker bliver varer der nærmer sig sidste salgsdato typisk sæt ned i pris eller solgt via fx Too Good To Go. Den mad, som alligevel ikke bliver solgt forsøger vi at donere til velgørende organisationer, som giver det videre til fx væresteder, asylcentre eller udsatte borgere. I yderste konsekvens bliver maden sendt til bioforgasning. Alle Coops butikker har en container til bioaffald Det organiske affald omdannes herefter til biogas, som bruges til miljøvenlig opvarmning af husstande. Det er som udgangspunkt Coops holdning, at varer ikke skal ende i skraldespanden, men hvis det gør, vil vi udnytte det. 78 % af vores affald bliver i dag genanvendt.
Desuden tager Coop en aktiv rolle i at hjælpe vores forbrugere med at reducere madspild i hjemmet. Se, duft, smag. Vi sælger mindre forpakninger, så man kan købe det man har brug for i kategorier såsom mælk, grøntsager og brød, og så har vi en del udvalgt enkeltstyksgrønt.
Vi har også partnerskaber, hvor vi upcyckler vores varer, altså laver nye fødevarer af overskudsvarer. Dette er eksempelvis banana, der bruger Irmas overskudsbananer til at lave is eller bananbrød, hvoraf vi sælger bananbrødet i vores butikker.
Hvorfor kan vi gang på gang se billeder af skraldespande, der er fyldt med varer?
I
Coop omsætter vi for mere end 45 milliarder kr. om året, og det er kun omkring 1,4% af denne omsætning, der ender som affald. Nogle varer kasseres, fordi kølekæden er blevet brudt, og de kan derfor være sundhedsskadelige at spise. Andre varer bliver trukket tilbage fra hylderne, fordi der er risiko for, at de indeholder fx listeria- eller salmonellabakterier. Der vil ofte være tale om varer, der fremstår friske, men som man vil kunne blive meget syg af at spise.
Nonfoodvarer kan være kasseret, fordi de fx indeholder uønsket kemi eller fordi de på anden måde er blevet forurenet eller udgør en sikkerhedsmæssig fare for fx børn.
Der findes også eksempler på varer, der ved en fejl bliver kasseret. Den slags udsmid arbejder vi løbende på at undgå ved at forbedre vores arbejdsgange og opdatere vores procedurer. At smide spiselig mad eller andre varer ud er spild af ressourcer, og det belaster vores klima unødigt, men det er også en dårlig forretning at smide varer ud, så det ønsker vi som virksomhed bestemt at undgå. Derfor har f.eks. alle vores Kvickly-butikker i dag en Røde Kors tøjcontainer stående, og vi samarbejder med organisationer, der også tager imod både madvarer og nonfood. Særligt er dette StopSpildLokalt på butiksniveau og Fødevarebanken på lagerniveau.
Kan det betale sig, at jeg gør noget som forbruger?
Ja, det kan bestemt betale sig, at du gør noget som forbruger. Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri fremlagde en undersøgelse 30. juni 2021, der er den første kortlægning af madspild i den fulde værdikæde. Den fandt, at Danmark samlet set smider 814.000 tons mad ud årligt hvoraf 247.000 tons kommer fra forbrugerne. Til sammenligning kommer 96.000 tons fra Detail og engros og 385.000 fra fødevareindustrien (kilde). Den overordnede fordeling er:
Hvor er balancen imellem at spise op men samtidig være sund?
Du skal naturligvis ikke spise op, hvis du allerede er mæt eller ikke har lyst til kage. Men sørg for at tage lidt mindre på tallerkenen, hvis du ofte tager for meget. Så kan du som regel gemme resterne til dagen efter. Brug evt. en mindre tallerken. Sørg for at lave lidt mindre mængder af aftensmad, hvis du ofte har rester og har problemer med at få dem brugt. Husk at bruge fryseren men skriv gerne dato og navn på retten, så den ikke drukner i fryseren. Hav evt. en restedag om ugen eller hver 14 dag, hvor du sørger for at kigge fryseren igennem for eventuelle rester.
Hvordan skal man forholde sig til datomærkningen på jeres varer?
Holdbarheden på maden er ofte længere end datomærkningen, hvis der står ”bedst før” på varen. Det betyder, at den ofte er god efter. Den har vi efterhånden på en del af vores varer. Ser den fin ud, dufter den fint og smager den fint, så er den oftest helt fin. Dog må du ikke forveksle dette med ”sidste anvendelsesdato”, der ofte står på råt kød og andre produkter, hvor der fx er risiko for bakteriedannelse/fordærvelse efter sidste anvendelse.
Hvad er Coops holdning til skraldere?
Vi kan som virksomhed ikke anbefale, at man skralder, da der er en risiko forbundet med det. Det er problematisk at skralde ift. fødevarehygiejne og for gamle varer. Mange varer smides ud, fordi varen kan være sundhedsskadelig. Coop kan ikke tage ansvar for, om folk bliver syge, når de spiser den mad, de finder i vores containere.
Er det ulovligt at skralde?
Som udgangspunkt er det IKKE ulovligt at skralde. Der skal være tale om et indbrud, før det er ulovligt. Så hvis en container står i en åben gård eller lign., og containeren ikke er aflåst, er det for så vidt lovligt. Hvis der trænges ind på aflåst område, eller hvis en container, et hegn eller lign. ødelægges, er det derimod ulovligt.
